Kommuner kan i energifællesskaber medvirke til at lokalsamfund kan forsyne sig selv med billig grøn strøm og energi. Det skaber mulighed for bosætning i en erhvervsvenlig, energi- og CO2-neutral kommune.

Kommuner kan som lokal myndighed deltage i energifællesskaber. Et energifællesskab har til formål at skabe miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele til lokalsamfund. Det er grøn energiomstilling i lokal balance.

Et energifællesskab kan, inden for fællesskabet via det kollektive elnet, foranstalte deling af elektricitet, der produceres både af fællesskabet selv eller af fællesskabets deltagerkreds. 

Kommuner kan indskyde midler og stille garanti for finansiering i energifællesskaber svarende til kommunens ejerskab eller indflydelse på grundlag af Energistyrelsens svar til BjerreHolm i 2023.

Investeringer i elforsyning indgår ikke i anlægs- og lånerammen. 

Derfor er kommuner nøglen til en grøn energiomstilling med fællesskabsfordele til gavn for kommunen selv og dens lokalsamfund.

Fra 1. juli 2024 skal kommuner indberette oplysninger om, hvilke lokale gevinster, der har været lagt vægt på ved behandling af opstillers ansøgning om vedvarende energi. Opstillers og kommuners indberetningspligt fremgår af deludtræk.

Hvad koster det at producere grøn strøm ?

En aktuel oversigt fra december 2023 udarbejdet af Erhvervslivets Tænketank forventer gennemsnitlige elproduktionsomkostninger fra 23 til 32 øre pr. produceret grøn kilowatttime (kWh) fra sol- og vindparker (med en størrelse og kapacitet på ca. 100 MW). 

Energiparkernes omkostninger er inkl. nye VE-kompensationer og rekreative gevinster uden for VE-loven.

Endvidere forudsætter beregningerne et afkastkrav på 5,5 pct. pa. til en privat investor. Til sammenligning fastsætter EU's statsstøtteregler en årlig minimumspræmie på 3,8 pct. ved individuel kommunegaranti til nystartede små og mellemstore virksomheder (SMV).

Vejle Kommune når i 2023 frem til tilsvarende omkostningsniveauer på hhv. ca. 22 øre pr. kWh fra store solmarkanlæg og ca. 31-34 øre pr. kWh fra landvindmøller.

Flere kommuner har erfaring med at investere i vindmøller og anden elforsyning, herunder produktion, transport, handel og levering af elektricitet samt aggregering og energilagring på grundlag af Energistyrelsens notat fra 2014.

Flere energifællesskaber er under udvikling. Og inden for solenergi har 12 hovedstadskommuner igangsat et tværkommunalt samarbejde. Ideen med et fælles selskab er at dele viden og opnå stordriftsfordele. 

Hvordan opnår energifællesskaber nedsat tarif ved lokal distribution af elektricitet ?

Elnetselskaberne forventes på sigt at tilbyde en nedsat lokal kollektiv tarifering til energifællesskaber. Cerius-Radius, der er Danmarks største elnetselskab, arbejder pt. på en metode som Forsyningstilsynet forventes at godkende i løbet af 2025.

Hvordan kan grøn energiomstilling organiseres og administreres ?

Et energifællesskab kan stiftes af minimum to (juridiske) personer og drives som en forening, et interessentskab, andelsselskab eller kapitalselskab.

Derfor kan flere kommuner deltage i samme energifællesskab med et begrænset ansvar. Det agile er et anpartsselskab (ApS) stiftet af to kommuner. Andre ser fordele ved en formuebeskatning i et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.).

Udvides deltagerkredsen kan energifællesskaber, med en vurderingsberetning, omdannes fra et kapitalselskab (ApS eller A/S) til et andelsselskab (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.). 

Energifællesskaber kan administreres af kommunale eller lokale forsyningsvirksomheder. Kommunalt ejede selskaber kan også på sigt dele energi fra energianlæg, der er installeret inden for samme budområde og har en kapacitet begrænset til 6 MW. For vindmøller svarer det til en årlig elproduktion på ca. 25 GWh i middelvind.